Flimren er en usynlig fjende (for os)

Flimmer: hvad det er, og hvorfor det er relevant

Kunstigt lys er en integreret del af det moderne liv. Samtidig er der stigende videnskabelig opmærksomhed på et mindre synligt, men belastende aspekt af kunstigt lys: flimmer. Flimmer forekommer især ved elektriske lyskilder som LED-lamper og kan, selv når det ikke opfattes bevidst, påvirke menneskets visuelle og neurologiske system.

Hvad er flimmer?

Flimmer henviser til hurtige, periodiske variationer i lysintensiteten over tid. Disse variationer udtrykkes normalt i frekvens (hertz, Hz) og modulationsdybde (i hvilken grad lyset varierer mellem minimums- og maksimumsintensitet). Kort sagt: Lyset tænder og slukker rigtig mange gange i løbet af et sekund.

Selvom nogle former for flimmer er synlige (for eksempel ved defekte lamper), forekommer en stor del ved frekvenser over det menneskelige øjes bevidste opfattelsestærskel. Dette kaldes usynligt flimmer. Videnskabelig forskning viser, at usynligt flimmer stadig behandles af det visuelle system (Wilkins et al., 1989; IEEE, 2015).

Hvorfor opstår flimmer?

Flimmer opstår hovedsageligt på grund af den måde, elektrisk strøm omdannes til lys på. I mange moderne lyskilder, især LED-belysning, er der brug for en elektronisk driver til at omdanne vekselstrøm (AC) til jævnstrøm (DC).

Ved drivere af lavere kvalitet:

• bliver strømmen ikke fuldt stabiliseret;

• følger lysudgangen vekselstrømsfrekvensen (normalt 50 eller 60 Hz);

• opstår der hurtige variationer i lysintensiteten.

Dette resulterer i flimmer, ofte med frekvenser på 100–120 Hz eller højere (IEEE, 2015). Jo større modulationsdybden er, desto større er den potentielle belastning for det visuelle system.

Hvorfor kan flimmer være belastende?

Det menneskelige visuelle system er ikke passivt. Selv når flimmer ikke opfattes bevidst, reagerer nethinden og den visuelle cortex på tidsmæssige ændringer i lyset (Roberts & Wilkins, 2013).

Videnskabelige studier viser, at flimmer kan føre til øget neural aktivitet og visuel belastning, fordi hjernen hele tiden skal kompensere for ustabiliteten i lysinputtet (Wilkins et al., 2010). Denne effekt kan forstærkes ved langvarig eksponering, for eksempel ved arbejde eller afslapning under kunstigt lys om aftenen.

Videnskabeligt rapporterede gener

Forskning har sat flimmer i forbindelse med en række gener uden dermed at betegne det som sygdom eller permanent skade. De mest konsekvent rapporterede effekter er:

• Hovedpine og migrænelignende gener
  Flere studier viser en sammenhæng mellem lysflimmer og forekomsten eller forværringen af hovedpine, især hos personer, der er følsomme over for visuelle stimuli (Wilkins et al., 1989; Noseda & Burstein, 2011).

• Øjentræthed (astenopi)
  Flimmer kan bidrage til visuel træthed på grund af øget belastning af det akkommodative og okulomotoriske system (Sheedy et al., 2003).

• Koncentrationsproblemer og mental træthed
  Studier tyder på, at ustabilt lys kan øge den kognitive belastning, hvilket kan føre til hurtigere mental træthed og nedsat præstationsevne (Veitch & McColl, 1995).

• Øget følsomhed hos neurologisk følsomme grupper
  Personer med migræne eller fotosensitivitet reagerer dokumenteret kraftigere på tidsmæssig lysmodulation, selv ved frekvenser over den bevidste opfattelse (Wilkins et al., 2010).

Det er vigtigt, at disse effekter er kontekstafhængige og varierer fra person til person samt efter intensitet, frekvens og eksponeringens varighed.

Flimmer om aftenen

Om aftenen kan flimmer være ekstra relevant. Det visuelle system befinder sig da i en fase, hvor kroppen forbereder sig på hvile. Kunstigt lys med både blåt lys og flimmer kan derfor opleves som ekstra belastende, uafhængigt af farve eller intensitet (Chang et al., 2015).

Selv når blåt lys filtreres visuelt (for eksempel med briller), er flimmer stadig til stede, hvis selve lyskilden er ustabil. Det forklarer, hvorfor nogle mennesker stadig oplever gener under (det forkerte) kunstige lys trods visuel beskyttelse.

Rødt lys og flimmer

Rødt lys bruges ofte i aftenmiljøer, fordi det ikke indeholder blåt lys og har mindre indflydelse på det cirkadiske system. Men også røde lyskilder kan flimre afhængigt af den anvendte elektronik.

I Alina-rødlyslamper anvendes stabile, jævnstrømsstyrede drivere, som holder lysudgangen konstant. Derfor er lysintensiteten kontinuerlig og fri for relevante tidsmæssige variationer.

Rødlyslamperne fra Alina er designet med en driver af høj kvalitet, der stabiliserer strømmen og dermed forhindrer flimmer inden for det relevante frekvensområde. Det bidrager til et roligere lysmiljø om aftenen uden den visuelle belastning, der kan opstå ved ustabile kunstige lyskilder.

Konklusion

Flimmer er et ofte undervurderet aspekt ved kunstigt lys, som skyldes lyskilders elektriske og elektroniske egenskaber. Videnskabelig forskning viser, at selv usynligt flimmer kan påvirke det visuelle og neurologiske system med mulige gener som hovedpine, øjentræthed og mental belastning.

At reducere flimmer, især om aftenen, kan bidrage til et roligere visuelt miljø. Ud over farve og intensitet er lysets stabilitet derfor en vigtig, men ofte overset, del af ansvarlig brug af lys.