To gange om året stiller vi uret i Europa. Om foråret stilles tiden en time frem, og om efteråret en time tilbage. I årevis har der været debat om, hvorvidt dette system stadig er hensigtsmæssigt. Stadig flere argumenterer for at indføre vintertid permanent, fordi den skulle passe bedre til vores søvn og sundhed.
Men hvad gør sommer- og vintertid egentlig ved vores krop, og hvorfor synes vintertid at være bedre for vores biologiske ur?
Overgangen mellem sommer- og vintertid
Om efteråret stilles uret en time tilbage. Dermed bliver natten officielt en time længere. Mange oplever denne overgang som forholdsvis behagelig. Det føles lettere at stå op, og om aftenen falder man ofte hurtigere i søvn.
Om foråret sker det modsatte. Uret stilles en time frem, hvilket reelt betyder, at vi mister en times søvn. For kroppen betyder det, at den pludselig skal fungere efter en anden rytme, mens forpligtelser som arbejde og skole forbliver uændrede.
For mange medfører det gener som træthed, koncentrationsproblemer og en forstyrret søvnrytme.
Hvorfor sommertid især er belastende
Overgangen til sommertid viser sig at være mest belastende for hjernen og kroppen. Vi skal stå tidligere op, selvom den biologiske rytme endnu ikke er indstillet til det. Det er ofte sværere at falde i søvn, hvilket fører til søvnmangel.
Hvad mange ikke ved, er, at kroppen ikke vænner sig til dette inden for en eller to dage. Det kan tage uger, før den indre rytme igen har tilpasset sig. Hos nogle mennesker varer generne endda hele sommeren.
Det er en af grundene til, at Den Europæiske Union i årevis har undersøgt, om skiftet mellem tiderne bør afskaffes.
Hvad med vintertid?
Den nuværende vintertid er centraleuropæisk standardtid. Om efteråret stilles uret tilbage fra klokken tre til klokken to om natten. Dermed opstår der midlertidigt ekstra tid til søvn.
For kroppen føles denne overgang ofte mere naturlig. Når man for eksempel står op klokken halv otte, oplever hjernen det, som om klokken allerede er halv ni. Det gør det lettere at vågne. Det er også som regel lettere at falde i søvn om aftenen, fordi det biologiske ur tror, at klokken er flere.
En ulempe ved vinterperioden er dog, at det bliver lyst senere om morgenen. Dagslys spiller en vigtig rolle i nulstillingen af vores biologiske hovedur. Når dette lys mangler, kommer dagen mindre godt i gang, især for mennesker, der skal tidligt op.
Årstider og søvn
Naturligt sover mennesker i gennemsnit længere om vinteren end om sommeren. Det skyldes som regel ikke, at vi går tidligere i seng, men at vi vågner senere.
Kunstigt lys og skærmbrug spiller en stor rolle her. Om aftenen forbliver vi aktive længere på grund af belysning, telefoner og fjernsyn, mens kroppen egentlig allerede vil – og bør – bevæge sig mod hvile. For glem ikke tommelfingerreglen: Mørkt udenfor? Så bør du ikke få mere blåt lys indenfor.
Temperaturen har også betydning. Om vinteren er soveværelset ofte køligere, hvilket er gunstigt for søvnen. Om sommeren giver varmen derimod jævnligt urolige nætter.
Hvad forskningen viser
Forskning fra RIVM viser, at overgangen til sommertid er forbundet med flere sundhedsrisici. Kort efter at uret stilles frem, registreres der flere trafikulykker og hjerteinfarkter.
Efter overgangen til vintertid sker det modsatte. Antallet af hjerteanfald og ulykker falder midlertidigt. Den ekstra times søvn har altså en målbar effekt på sundheden.
Sådan kommer du lettest gennem overgangen mellem tiderne
Overgangen til en anden tid behøver ikke nødvendigvis at være forbundet med flere ugers træthed. Med nogle få bevidste tilpasninger kan du hjælpe kroppen med hurtigere at følge den nye rytme.
Det vigtigste udgangspunkt er dagslys. Naturligt lys er det stærkeste signal til det biologiske ur og fortæller kroppen, hvad klokken reelt er. Ved at opsøge så meget dagslys som muligt i løbet af dagen, især om morgenen, får hjernen tydelig information til at indstille rytmen på ny.
Det hjælper også at leve efter det nye klokkeslæt med det samme. Selvom det midlertidigt betyder en time mindre eller netop en time ekstra søvn, tilpasser kroppen sig hurtigere, når du straks følger den nye rytme. At udskyde tilpasningen eller kompensere for den forlænger ofte blot tilpasningsperioden.
Grounding kan være en hjælp i den forbindelse. Ved regelmæssigt at have kontakt med jorden med bare fødder, for eksempel under en gåtur på græs, sand eller jord, får kroppen beroligende signaler. Det kan understøtte bior rytmen og samtidig hjælpe med at reducere stress i kroppen.
Om aftenen er det vigtigt at gøre det tydeligt for kroppen, at dagen er forbi. Så snart det bliver mørkt udenfor, er det en god idé at undgå eksponering for blåt lys så meget som muligt. Blåt lys holder hjernen aktiv og kan forstyrre produktionen af melatonin.
Det kan du gøre ved at bære blålysbriller om aftenen eller bruge rødt lys. Rødt lys opfanges næsten ikke af melanopsinreceptorerne i øjnene og påvirker derfor kun søvnrytmen i ringe grad. For kroppen føles det næsten som mørke.
Ved at få tilstrækkeligt lys i løbet af dagen og bevidst skabe mørke om aftenen giver du det biologiske ur tydelige og ensartede signaler. Det gør overgangen mellem tiderne langt lettere og hjælper dig med hurtigere at komme tilbage til en sund søvnrytme.