Sæsonbetinget affektiv lidelse: symptomer, årsager og behandling

I årets mørke måneder oplever mange mennesker en tydelig ændring i deres humør og energiniveau. Hvor sommeren ofte forbindes med aktivitet og vitalitet, medfører efterår og vinter for mange mennesker derimod træthed, manglende energi og en dyster følelse. For en del af befolkningen forbliver disse symptomer ikke milde, men udvikler sig til en vinterdepression.

Om efteråret bliver dagene stadig kortere. Det bliver tidligere mørkt, og på grund af koldere temperaturer og dårligere vejr tilbringer vi mere tid indendørs. Derfor får vi mindre naturligt dagslys, selv om netop dette lys spiller en afgørende rolle for kroppens funktion.

Om vinteren lever vi hovedsageligt under kunstigt lys. Det har direkte konsekvenser for den biologiske rytme, søvnkvaliteten og i sidste ende også for humør og energi. Forbindelsen til humøret er langt dybere, end du sandsynligvis tror... Bior####ytmen påvirker for eksempel tarmene og i hvilken grad serotonin (lykkehormonet) produceres.

Hvad er en vinterdepression

En vinterdepression, også kaldet sæsonbetinget affektiv lidelse eller Seasonal Affective Disorder, er en tilstand, der opstår om efteråret og vinteren. Symptomerne er sæsonbetingede og forsvinder som regel igen om foråret og sommeren.

En vinterdepression går videre end blot at foretrække solrige måneder. Mennesker med denne lidelse føler sig tydeligt anderledes i årets mørke periode end resten af året. Der opstår en mærkbar forskel i humør, energi og den daglige funktion.

Påvirkningen af livskvaliteten kan være stor. For at stille den rette diagnose skal der være tale om et tilbagevendende mønster, hvor symptomerne optræder om efteråret og vinteren mindst to år i træk og aftager om foråret og sommeren.

Hvor ofte forekommer en vinterdepression

Kun en lille del af befolkningen mærker slet ikke vinterens påvirkning. Hvert år oplever cirka én ud af seksten danskere depressive symptomer i årets mørke måneder.

Hos cirka 450.000 mennesker er symptomerne så alvorlige, at den daglige funktion tydeligt forstyrres. Disse symptomer er reelle og medicinsk anerkendte. Mennesker med en vinterdepression overdriver ikke, men oplever en faktisk fysisk og psykisk ubalance. I selvudviklingsverdenen har vi i dag en tendens til at affeje visse sygdomsbilleder. Efter vores mening er det ikke helt berettiget... Nogle sygdomsbilleder findes faktisk, men de “løsninger”, der normalt ordineres, burde efter vores mening gribes anderledes an. Læs videre for at få mere at vide!

Hvordan opstår en vinterdepression

Den præcise årsag til en vinterdepression kan ikke fastslås entydigt. I de fleste tilfælde er der tale om en kombination af flere faktorer, der forstærker hinanden.

Mindre dagslys og forstyrrelse af det biologiske ur

Dagslys er den vigtigste regulator af søvn-vågen-rytmen. Om vinteren:

• bliver det lyst senere

• bliver det mørkt tidligere

• modtager vi færre lysimpulser i løbet af dagen (og flere af de forkerte)

Kroppen vågner helst, når det bliver lyst. Når denne rytme ikke længere passer med omgivelserne, bliver det biologiske ur forstyrret. Derfor har kroppen sværere ved at vide, hvornår den skal være aktiv, og hvornår der er behov for hvile.

Forstyrrelse af melatonin

Melatonin er det såkaldte mørkehormon. Hos mennesker med en vinterdepression begynder produktionen ofte senere. Det gør det sværere at falde i søvn, og søvnrytmen forskydes yderligere, hvilket forstærker trætheden i løbet af dagen.

Genetisk følsomhed og omgivelser

At bo i et land med mindre dagslys er som regel ikke nok til at udvikle en vinterdepression. Ofte er der også tale om en genetisk disposition. Nogle mennesker er mere følsomme over for ændringer i lys og biologiske rytmer end andre.

Forstyrrelse af neurotransmittere

Ved en vinterdepression er neurotransmittersystemerne ofte også forstyrrede, herunder serotonin, dopamin og noradrenalin. Disse stoffer spiller en vigtig rolle for humør, motivation og energiniveau. Mindre lys kan påvirke denne balance negativt.

Symptomer på en vinterdepression

Symptomerne på en vinterdepression opstår som regel gradvist om efteråret og tiltager, efterhånden som dagslyset svinder. Mange mennesker bliver hurtigere trætte, har svært ved at stå op og mærker, at deres motivation falder. Irritabilitet forekommer også oftere.

Om vinteren kan symptomerne blive tydeligere. Tungsind og manglende livslyst tiltager, selvtilliden kan falde, og sociale aktiviteter undgås oftere. Der opstår også regelmæssigt koncentrationsproblemer, mindre behov for intimitet og en stærkere trang til kulhydratrig mad. Hos nogle mennesker øges behovet for alkohol også.

Ud over humørsymptomer spiller fysiske signaler en stor rolle. Søvnproblemer, ekstrem træthed, grublerier, humørsvingninger og ændringer i appetit eller vægt forekommer ofte ved en vinterdepression.

Konsekvenser af en vinterdepression for søvnen

Søvnproblemer står ofte centralt ved en vinterdepression. Det kan være svært at falde i søvn trods træthed, mens andre sover længere, men ikke vågner udhvilede. Det føles tungt at stå op om morgenen, og søvnigheden fortsætter i løbet af dagen.

Fordi melatoninproduktionen begynder senere, forskydes søvnrytmen, og der kan opstå et vedvarende søvnunderskud. På den måde kan du havne i en ond cirkel...

Vinterblues eller vintertristhed

Vinterblues er en mildere form for vinterdepression. Her oplever mennesker især mangel på energi uden udtalt tungsind. Trods den mildere karakter kan vintertristhed også begrænse den daglige funktion.

Vigtig ansvarsfraskrivelse

Oplysningerne nedenfor er ikke personlig eller medicinsk rådgivning. Vi er ikke læger eller sundhedsfaglige. Dette er udelukkende baseret på, hvad vi selv ville gøre, hvis vi havde vintertristhed eller symptomer på vinterdepression, samt hvad vi gør for så vidt muligt at forebygge disse symptomer. Kontakt altid din egen læge eller en anden kvalificeret fagperson ved vedvarende eller alvorlige symptomer.

Hvad vi ville gøre ved vintertristhed

Efter vores mening begynder det at mindske vintertristhed med at skabe de rette lysforhold. Lys er et af kroppens stærkeste signaler og spiller en stor rolle i reguleringen af den biologiske rytme og produktionen af vigtige hormoner.

Først og fremmest ville vi sørge for tilstrækkelig eksponering for stærkt naturligt lys. Klart dagslys stimulerer blandt andet dopamin, en neurotransmitter, der er involveret i motivation, energi og humør. Om vinteren får mange mennesker systematisk for lidt af dette.

Derfor ville vi gå så meget ud som muligt uden solbriller, hvilket normalt heller ikke er et problem om vinteren. Det er naturligvis ikke realistisk at være udenfor hele dagen, men ved at få lys på faste tidspunkter kan kroppen hurtigt modtage de rette signaler.

Det kan for eksempel være cirka tyve minutter udenfor om morgenen, så snart det bliver lyst, igen omkring frokosttid og eventuelt kort før det bliver mørkt igen. På den måde lærer kroppen bedre at genkende, hvornår det er dag, hvilket hjælper med at stabilisere bior####ytmen.

Hvis du har meget lidt tid, kan små ændringer også hjælpe. Du kan for eksempel åbne vinduet et øjeblik, mens du kører på arbejde, naturligvis kun når det er sikkert. Det sørger også for, at naturligt lys når øjnene, og at kroppen får signalet om, at det er dag.

Efter tilstrækkeligt lys om dagen er det mindst lige så vigtigt at gøre det tydeligt for kroppen, hvornår det bliver nat. Det gør vi ved så vidt muligt at undgå eksponering for blåt lys om aftenen. Blåt lys holder nemlig hjernen aktiv og kan forstyrre produktionen af melatonin.

Det kan for eksempel gøres ved at bruge en blåtlysblokkerende brille om aftenen eller ved at skifte til rødt lys. Rødt lys registreres næsten ikke af melanopsinreceptorerne i øjnene og har derfor stort set ingen forstyrrende effekt på søvnrytmen. For kroppen fungerer det næsten på samme måde som mørke, sammenligneligt med det røde lys fra aftensolen lige før solnedgang.

Ud over lys spiller kosten efter vores mening også en understøttende rolle. Gennem fødevarer som kød og fed fisk kan kroppen naturligt få D-vitamin. I nogle tilfælde kan det, altid i samråd med en fagperson, være hensigtsmæssigt midlertidigt at tage et D-vitamintilskud.